
En tur, der stimulerer viden, forestillinger, krop og sanser - guidet af naturvejleder Anders Søgaard, kulturformidler Rose Gaihede og sanger Lykke Hvass Borello.
- Date
- Tid
- 09:00 - 14:00
- Pris
- Billet til Litteratur i Åmosen-bustur Sorø: 250 DKK
- Sted
- Mødested: Torvet i Sorø
- Bibliotek
- Sorø Bibliotek
- I samarbejde med
-
- Litteratur i Åmosen
- Naturpark Åmosen
- Kalundborg Bibliotek
- Holbæk Bibliotek
- Sorø Bibliotek
- Adresse
-
Storgade 7
4180 Sorø
Danmark
Litteratur i Åmosen krydser naturformidling og litteraturinspiration med to busture
Denne tur 27. april er den første af to unikke busture, hvor natur og litteratur smelter sammen.
(D. 10. maj kan I deltage i en tur fra Kalundborg, til Åmosen. Læs mere om den nederst i opslaget).
Begge ture er arrangeret i ramme af samarbejdet med Naturpark Åmosen, Kalundborg Bibliotek og Holbæk Bibliotek om det fælles og fortsatte initiativ "Litteratur i Åmosen".
På hjul, til fods og til frokost
Vær med på den inspirerende tur, hvor vi i fællesskab drager i bus mod Åmosen og går på opdagelse i naturens udvikling samt nyder litteratur, bevæger os, synger og spiser sammen. Vi holder stop på en række steder undervejs. En naturvejleder, en sanger og en kulturformidler guider deltagerne gennem en helhedsoplevelse af viden, sansning og fælles udfoldelse. Ude i naturparken afløses hjul af vandrefødder på gåtur i mose, til bjerg og bålhytte. I bålhytten bydes på frokost, der kan nydes under samtale. På vej tilbage kommer vi forbi Grusgraven i Pedersborg. Turen slutter, hvor den starter, på Torvet i Sorø.
Spejlinger i landskabet
På turen i Sorø holder vi naturen op som et spejl på, hvem vi er, ved at opleve det menneskelige aftryk på og samspil med landskab og klima.
Men spejlet går også den anden vej: Med litteratur, samtaler, sang og skrift vil vi mane fremtidens natur frem, så den kan spejle sig i os.
Vi bruger vores viden, forestillingsevne og sanseapparat til at skabe håbefulde visioner og genopretter forbindelse med naturen i og omkring Åmosen.
Natur, litteratur og sang
Naturvejleder Anders Søgaard leverer viden om udviklingen i landskab og klima før, nu og i mulig fremtid.
Kulturformidler Rose Gaihede guider sanselige møder med litteratur, samtaler og skrivning.
Sanger og formidler af musik og sangfællesskaber, Lykke Hvass Borello bibringer oplevelser med sang i den fri natur.
Rute og tidsplan d. 27. april
9.00: Torvet i Sorø
Afgang og introduktion
9.20: Fægangen og Flommen
“Kultiveret natur” - Udkig fra bussen
9.45 Nordskoven i Stenlille
“Zoner” - Lille gåtur
10.25-13.00 Assentorp - vandring
Maglebjerg
“Det skabte landskab”
Mosen
“Sidste ødeområde”
Bålhytten
Frokost og samtale
“Bevaring eller bevægelse?”
13.15-13.30: Grusgraven v. Pedersborg
“Ressourcer og liv”
14.00 Torvet
Ankomst og tak for i dag
Praktisk information
Mødested: Vi mødes ved bussen på Torvet i Sorø. Kom gerne i god tid.
Forplejning: Der vil være en kop kaffe eller te og en lille snack til turen ud, samt frokost i bålhytten i Åmosen.
Forberedelse: Turen kræver ingen særlige forudsætninger, men sørg for godt fodtøj til vandring i skriftende terræn og beklædning efter vejret. Tag gerne en fyldt vandflaske og evt. din egen kop med til kaffe/te.
Gangbesværet?: Vi går ad stier, men også i højt græs med knolde etc.. Derudover går vi op ad bakker og trapper. Send en mail til roseg@soroe.dk, hvis du er i tvivl, om du kan deltage.
Afbestilling og refundering: Kan ske op til 7 dage før arrangement dvs. senest 20/4.
Se også turen til maj i Kalundborg, som handler om fortidens og nutidens jagt og magi:
Litteratur i Åmosen: Fra Jægerstenalderen til i dag - om ritualer, jagt og naturens magi.
Lørdag den 10. maj 2025 kl. 09:00-14:45, afgang fra Kalundborg, Torvet ved Højby
Oplev litteratur- og naturformidling omgivet af storslået natur på heldagstur til Naturpark Åmosen.
Kalundborg Biblioteker inviterer på en særlig rejse ud i naturen, hvor vi besøger både fortidens mennesker, mosernes magi, datidens ritualer og nutidens jagt i Naturpark Åmosen.
Læs mere og book billet til Kalundborg-turen her: Bustur: Litteratur i Åmosen - Fra Jægerstenalderen til i dag - om ritualer, jagt og naturens magi | Kalundborg Biblioteker & Borgerservice