Tags
Tirsdagstræf- Date
- Udløbet
- Bibliotek
- Dianalund Bibliotek
- Adresse
-
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Danmark
Mød andre lokale fra Dianalund og omegn til hygge, snak om løst og fast samt foredrag.
Tirsdagstræf er et uforpligtende fællesskab, hvor der snakkes om løst og fast. Denne tirsdag får biblioteket besøg af Inger Aagaard, der fortæller om, hvordan man kan holde sin hjerne frisk ved blandt andet sang, musik og Sudoku.
Inger Aagård starter formiddagen ved klaveret med danske og finske folkemelodier efterfulgt af Sudoku og afslutter med fællessang. Inger får hjælp til de musikalske indslag af Kåre Lind, der spiller med på fløjte.
Om hendes store passion for Sudoku, fortæller Inger: ”I begyndelsen kom jeg ud for at blive irriteret, når jeg ikke kunne løse de svære. Og jeg var sommetider i tvivl om, hvorvidt der var fejl i opgaven. Lidt efter lidt udviklede jeg et system, som gør, at man kan løse alle sudokuer”.
Dorte Hansen og Helle Møller Jensen fra biblioteket, glæder sig til at få besøg af Inger Aagaard. ”Der er mange mennesker, der løser krydsord eller ligger puslespil, men Sudokuen er måske lidt sværere at gå til, så det bliver spændende at få undervisning i teknikken”, siger Dorte Hansen.
Tirsdagstræf er altid gratis, kræver ingen tilmelding og der bydes altid på en kop kaffe eller te.
PROGRAM FOR FORÅRET 2025
Beskrivelserne kommer senere
18. februar: Besøg af Sorø Ældreråd v/ Inge Mortensen
11. marts: Foredrag med Jørgen Mogensen fra Dianalund Lokalarkiv: Nedlagte skoler i kommunen.
25. marts: Hold hjernen frisk med sang; musik og Sudoku v. Inger Aagaard
8. april: Bogsnak ved bibliotekar Dorte Hansen i anledning af Verdens Bogdag d. 23 april.
29. april: Musikalske Balling - Streaming af koncert fra Det Kgl. Bibliotek
13. maj: Matador hygge med Helle Møller Jensen og Dorte Hansen
27. maj: Besøg af Sorø Ældreråd v/ Inge Mortensen
Praktisk
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Dianalund Bibliotek i Borgerhuset.
Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.