Natureventyr
Har du lyst til at opleve naturen sammen med dine børn gennem fantasi, leg og bevægelse? Det eneste du skal gøre er at downloade appen Natureventyr der, hvor du normalt henter apps.
Det er ikke altid, at forslaget om en gåtur vækker den samme begejstring hos børn som deres forældre. Det kan til tider kræve en del overtalelse at komme afsted og en god portion opmuntring undervejs, når de keder sig eller de små ben bliver trætte. Derfor blev Pernille Simonsen fra Sorø Bykontor og kulturkonsulent Mette Tingholm begejstrede, da de hørte om konceptet bag Natureventyr. For her bliver familierne ledt gennem en rute ved hjælp af et eventyr, hvor børn og forældre bliver inddraget i fortællingen og skal løse opgaver undervejs.
Oplev Akademihaven med drengen Johannes og klosterkatten Karen
Med støtte fra Kultur og Fritidsudvalget og tilladelse fra Stiftelsen Sorø Akademi, kom det første Natureventyr, der foregår i Sorø. Her kunne familierne opleve Akademihaven gennem eventyret om drengen Johannes, der sammen med sin ven munken Mogens og klosterkatten Karen, deltager i Absalons store dyst. Eventyret er skrevet af en af forfatterne, som er tilknyttet Natureventyr. De har stor erfaring med at skrive til målgruppen (børn i alderen 4-9 år), så det bliver sjovt og inddragende.
Senere er også Selma og den grå tyv og Skovlingesagaen: Grumhilds forbandelse.
Eventyrerne ligger alle i appen Natureventyr, som man kan downloade til sin mobil. Eventyrene er gratis.
Første skud på stammen - men ikke det sidste
Natureventyret om Absalons store dyst er det første, som Sorø Kommune står bag, men det bliver ikke det sidste, fortæller Pernille Simonsen fra Sorø Bykontor: – Der er to eventyr mere på vej, som vi håber at kunne lancere i løbet af det næste års tid. Kan man ikke vente så længe, er der masser af andre eventyr rundt omkring i landet. Man behøver ikke at køre længere end til Parnas, hvor der også er er Natureventyr. Så det er bare med at få downloadet appen og komme afsted, smiler Pernille.