For alle

Mange spændende arrangementer på vej

Af Elte

Hold øje med kalenderen

Der kommer hele tiden nye arrangementer i kalenderen. Vi anbefaler at man løbende orienterer sig på hjemmesiden, så man ikke går glip af noget! 

Den nærmeste fremtid byder på flere Klimaet Gentænkt arrangementer, en litterær bustur og vandring i Åmosen og et foredrag om kunstig intelligens.

Og naturligvis er der stadig også de faste som udstillinger, åben bogcafé, livestreaming, læsekredse og IT-café og masser af fællesskaber omkring puslespil, brætspilsaftener, tirsdagstræf og fællessang.  

Til børnene er der kreaworkshops, Kuffertfuld af Fortællinger, barselscafé samt Fælles Om for de lidt større børn.

Mennesker samlet på Maglebjerg i Åmosen Foto: Rose Gaihede
Mennesker samlet på Maglebjerg i Åmosen. Foto: Rose Gaihede

Nogle arrangementer er gratis, andre har en billetpris. Nogle kræver at alle deltagere har en billet af pladshensyn, og andre kan man bare møde op til. På hjemmesiden vil billetforhold altid være angivet under det enkelte arrangement.