Højtlæsning for kræftramte

Fotografi af læsegruppe
En gruppe med guidede fælles læseoplevelser for mennesker ramt af kræft 30.01.25 - 13.03.25
Date
06 februar 2025
Tid
15:00 - 16:30
Pris
Samlet forløb: 50 DKK
Sted
Store læsesal (1. sal)
Bibliotek
Sorø Bibliotek
I samarbejde med
Kræftens Bekæmpelse - Sorø
Adresse

Storgade 7
4180 Sorø
Danmark

Et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse - Sorø og Sorø Bibliotek & Bykontor

Guidet fælleslæsning

Højtlæsning for voksne er i de seneste år blevet populært – af gode grunde. Den form for højtlæsning, du kan opleve i denne gruppe, følger en metode, der kaldes guidet fælleslæsning. I guidet fælleslæsning bruges litteraturen som indgang til at dele perspektiver, oplevelser og livserfaringer i et trygt og gensidigt inspirerende fællesskab.


Hvordan foregår det?

Læseguiden læser en novelle og et digt højt, mens deltagerne sidder med teksterne i hænderne. Undervejs i oplæsningen bliver der holdt små pauser.
I pauserne undersøger gruppen sammen, hvad det stykke, man lige har læst, satte i gang af tanker og følelser. Teksten tilgås ikke med en traditionel analyse, men som springbræt og samlingspunkt for gode samtaler mellem deltagerne.


Fordybelse og fællesskab

Der skabes et særligt rum og et bånd mellem deltagerne i højtlæsningen og i samtalerne. Tempoet i læsningen er roligt og giver mulighed for at bemærke detaljer og for litteraturens indtryk til at sætter sig i kroppen. Når man læser sammen på denne måde, får man på én gang en meget umiddelbar og en dyb oplevelse af både litteraturen og hinanden som mennesker.


Pris 

50 kr. for det samlede forløb på seks gange. 
 

Forplejning

Vi serverer en kop te eller kaffe med lidt sødt.


Parkering

Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.


Handicaphensyn

Der er flere steder med handicapparkering i Storgade og to pladser ved biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er der automatiske døre ind til biblioteket og elevator op til læsesalen.