Romanklub I – bøger vi sætter pris på.

27.08.24
Vil du være med i en ny selvkørende romanklub, der læser prisvindende litteratur?

Klubben er der bærer titlen ”Romanklub – bøger vi sætter pris på” tager afsæt i prisvindende romaner, alle oversat til dansk, som vil være centrum for inspirerende samtaler og refleksioner over syv mødegange. Konceptet henvender sig både til nye deltagere og folk der allerede har stiftet bekendtskab med læseklubber, fx den tidligere populære DRs Romanklub. 

For at tage hånd om klubben så den kommer godt fra start, deltager biblioteksleder Randi Petersen første gang og giver sine bedste råd til gode samtaler om bøger og vil være behjælpelig med alt det praktiske.


Romanklubben er en selvkørende klub med otte pladser. Datoerne for klubbens møder er 9. oktober, 13. november, 11. december, 8. januar, 12. februar, 12. marts og 9. april.. Alle mødegangene ligger i tidsrummet ml. kl. 16 til ca. 18 i Sorø Bibliotek, Storgade 7.

Der er plads til otte medlemmer i Romanklubben og pladserne fordeles efter ”først-til-mølle princippet”. Tilmelding sker til biblioteksleder Randi Petersen på email rdkp@soroe.dk hvor navn og adresse skrives i mailen. Så bestiller vi romanen til dig, så du kan nå at læse den inden første mødegang.

Denne romanklub er ikke en videreførsel af DR's Romanklub, men en selvstændig romanklub. Dog er formatet det samme. 

Oktobers roman – "Om udregning af rumfang I" (2020) af Solvej Balle

Solvej Balle modtog i 2022 Nordisk Råds litteraturpris for romanserien "Om udregning af rumfang" bind I, II og III.

Forfatterportræt af Solvej Balle

Anmeldelse af "Om udregning af rumfang"

Solvej Balle: Et livsværk om én enkelt dag


Novembers roman – "Ungeenheden" (2021) af Fine Gråbøl

Fine Gråbøl modtog i 2021 BogForums Debutantpris for sin roman "Ungeenheden".

Forfatterportræt af Fine Gråbøl

Anmeldelse af "Ungeenheden"

Fine Gråbøl læser højt af UNGEENHEDEN

 

Decembers roman – "Olive Kitteridge" (2010) af Elizabeth Strout

Elizabeth Strout modtog i 2009 Pulitzerprisen for sin tredje bog ”Olive Kitteridge”.

Forfatterportræt af Elizabeth Strout

Anmeldelse af "Olive Kitteridge"

How fiction draws Pulitzer-winner Elizabeth Strout home to Maine

 

Januars roman – "Årene" (2021) af Annie Ernaux

Annie Ernaux modtog Nobelprisen i litteratur i 2022. Særligt romanen "Årene" bliver i dag betragtet som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Den danske oversættelse vandt årets oversættelse ved Blixen Prisen i 2022.

Forfatterportræt af Annie Ernaux

Anmeldelse af "Årene"

Writer Annie Ernaux: "I'm not trying to make it beautiful; I'm trying to make it right."

 

Februars roman – "Tidsskjul" (2021) af Georgi Gospodinov

Den internationale Bookerpris 2023 gik til den bulgarske forfatter Georgi Gospodinov.

Forfatterportræt af Georgi Gospodinov

Anmeldelse af "Tidsskjul"

Georgi Gospodinov Interview: Literature Develops Empathy

 

Marts’ roman – "Rust" (2015) af Donal Ryan

Donal Ryan modtog i 2015 EU's litteraturpris for sin roman "Rust".

Anmeldelse af "Rust"

Interview with Donal Ryan (Ireland) - EUPL 2015

 

Aprils roman – "Evigt i tiden" (2023) af Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen modtog Montanas Litteraturpris 2023 for romanen "Evigt i tiden".

Forfatterportræt af Jens Smærup Sørensen

Anmeldelse af "Evigt i tiden"

Theis Ørntoft og Jens Smærup Sørensen om "Jordisk" og "Evigt i tiden"

Materialer