Læsekredse i Sorø Kommune

Læs om nogle af de litteraturgrupper der findes i kommunen. Nogle af dem har biblioteket været med til at starte op.

I Sorø Kommune findes mange læsekredse. Nogle har eksisteret i mange år, nogle er nye, nogle er startet i en vennegruppe og andre igen er startet via biblioteket, hvor ligesindede har fundet sammen i fællesskaber omkring litteraturen. 

Nedenfor kan du læse om dem, der er faciliteret af biblioteket.

Vær opmærksom på, at nogle af dem pt. er fuldtegnede. 

 

Romanklub I – bøger vi sætter pris på

Icon Description

OBS Romanklubben er fyldt op.

Klubben er der bærer titlen ”Romanklub – bøger vi sætter pris på” tager afsæt i prisvindende romaner, alle oversat til dansk, som vil være centrum for inspirerende samtaler og refleksioner over syv mødegange. Konceptet henvender sig både til nye deltagere og folk der allerede har stiftet bekendtskab med læseklubber, fx den tidligere populære DRs Romanklub. 

Romanklub II – stemmer i Norden

Icon Description

OBS Romanklubben er fyldt op.

Klubben er der bærer titlen ”Romanklub II – stemmer i Norden” tager afsæt i nordisk litteratur, alle oversat til dansk, som vil være centrum for inspirerende samtaler og refleksioner over syv mødegange. Udgangspunktet er nordiske romaner, hvor vi ofte finder en helt særlig ro samtidig med, at der på bogens sider udspiller sig store dramaer. Konceptet henvender sig både til nye deltagere og folk der allerede har stiftet bekendtskab med læseklubber, fx den tidligere populære DRs Romanklub. 

Hekselæsekreds (få pladser)

Icon Description

5 mandage kl. 16-17.30 i foråret 2025 med opstart 24/2

Vi læser fire bøger med meget forskellige tilgange til hekse. Forfatteren til den sidste bog i rækken, kan man desuden møde til Sankt Hans, hvor hun holder foredrag på Sorø Bibliotek og båltale på Sorø Kunstmuseum.

Ønsker du at være med i læsekredsen, så send hurtigst muligt en mail til: roseg@soroe.dk
 

Heksemagi og historie

Heksekundskab er heldigvis ikke længere (livs)farligt at tale om – eller kende til. Snarere tværtimod. Der er opstået en ny og positiv interesse for det okkulte, dets spiritualitet og forhold til naturen og fysiske materialer. I disse år udkommer flere bøger, der beskæftiger sig med heksemagi og –ritualer samt ikke mindst den forfølgelse og vold, som såkaldte eller selvudnævnte hekse tidligere er blevet udsat for.  

Vi kender måske nok historierne om hekseafbrændingerne på Christian den 4.’s tid. Men forstår og mærker vi helt den hverdag og de omstændigheder, de foregik i? Vi har måske en vag idé om, hvad heksemagi går ud på, men kender vi til de virkelige ritualer?  

Litteraturen bringer os bagom historien og de myter, der omgærde hekse. Vi får lov at være sammen med de mennesker, det handler om – og mærke ild, vrede, eufori og fællesskab sammen med dem.

 

Tidsplan
5 mandage kl. 16-17.30:

24/2

Opstart og udlevering af første bog

Får udleveret Heksens alfabet af Nanna Goul 24/2-24/3

24/3

Taler om: Heksens alfabet

Får udleveret: Voksbarnet - Olga Ravn 24/3-28/4

28/4

Taler om: Voksbarnet

Får udleveret: Jeg, Tituba, Salems sorte heks - Maryse Condé 28/4-26/5

26/5

Taler om: Jeg, Tituba, Salems sorte heks

Får udleveret: Herrens bødler - Maria Helleberg 26/5-23/6

23/6

Taler om: Herrens Bødler

Herefter kan man slutte sig til Sankt Hans-fejring med besøg af Maria Helleberg på Sorø Bibliotek og Sorø Kunstmuseum (NB: kræver køb af billet)