Livestream: Den meningsfulde hjerne

Logo for livestreaming: Den meningsfulde hjerne
Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.
Date
25 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
Bibliotek
Sorø Bibliotek
Adresse

Storgade 7
4180 Sorø
Danmark

På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?

Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse – og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.

Mere om Morten L. Kringelbach

Hjerneforsker Morten L Kringelbach er professor i neurovidenskab ved University of Oxford i Storbritannien og Aarhus Universitet og er en verdensførende ekspert i den nydelsesfulde hjerne. Han leder 'Centre for Eudaimonia and Human Flourishing' der hører under Linacre College på Oxford University og blev skabt på baggrund af generøse donationer fra Carlsbergfondet og Pettit Foundation. Centeret forsker i hvordan alt fra mad, sex, musik og meditation til psykedeliske stoffer påvirker hjernen og kan hjælpe med at skabe meningsfylde og nydelse.

Morten L Kringelbach har været bosat i Oxford siden 1998 hvor han skrev sin doktorafhandling "The functional Neuroanatomy of Emotion". Han har skrevet over 350 videnskabelige artikler, samt 14 bøger på dansk og engelsk – herunder 'Hjernerum' og 'Den nydelsesfulde hjerne' .

Praktisk 
Foredraget bliver livestreamet på et stort lærred i vores læsesal. Livestreamingen sker fra Aarhus Universitet.

Billetter
Foredraget er gratis at deltage i, men kræver billet af pladshensyn. Billetter kan hentes på bibliotekerne i betjent tid eller her på hjemmesiden.

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Elevator
Arrangementet foregår på 1. sal, hvor der er adgang via trappe og elevator.

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.